Der er nu opsat sti-bom ved L44. Opsætningen er sket for at minimere risikoen for at et barn kører direkte ud fra stien
og ud på stamvejen hvor der jo kører biler, og hvor der i enkelte tilfælde har været kørt for stærkt.
Vi vil anbefale at bommen holdes lukket fra foråret og frem til vinterperioden, da den typiske legeaktivitet foregår i
denne periode.
Der har fra beboere i rækken ved L44 været foretaget underskriftindsamling for at få opsat vejbump på stamvejen, og vi
har i bestyrelsen bestemt ikke været døve for ønsket, men har dog valgt at løse ”udfordringen” anderledes, nemlig ved
at opsætte stibom i stedet. Rationalet for dette er, at med opsætning af sti-bom vil vi minimere risikoen for påkørsel i
mindst lige så høj grad som vejbump vil kunne gøre, og hvis der er en ”tosse-bilist” der partout vil køre som en gal, så
vil dette ske, enten før/efter et vejbump, eller på den lange P plads. Sti-bommen minimerer – efter vores bedste
opfattelse således risikoen for uheld. Det skal også nævnes, at bestyrelsen ikke er bekendt med at der har været
personpåkørsel på stamvejene i de snart 50 år Boesagerparken har eksisteret, og endvidere skal det også nævnes, at
vejbump ifølge kommunen koster i omegnen af 30-50.000,- pr. stk..